Sløret ligger mellem os og en uhåndgribelig anden verden, som vi aldrig helt kommer i kontakt med.
Det er halvt gennemskinneligt, som skabt af dis og tåge. Bag det skimtert vi måske omridset af noget. En eviggyldig farveskala, der bevæger sig omkring den hvide farve og udvisker alle hårde kontraster.
Naturen giver os et spektrum af toner rundt om den hvide farve, der er uudtømmeligt.
Hvis vi bruger otte timer af døgnet på at sove, hvor vandrer vores sind så hen i al den tid? Slørede erindringer fra nattens drømme bliver tilbage i vores bevidsthed. Måske kan vi løfte sløret og få et glimt af uendeligheden?
Renæssancens fortællinger har tryllebundet os på tværs af perioder. Måske fordi budskabet om genfødsel har evig gyldighed.
Vi har alle en fortid, vi vogter som en kostelig skat. Med omhu værner vi om fysiske minder fra slægtens liv, gemmer gamle genstande i skuffer og æsker og knytter årtiers breve sammen med fine silkebånd.
Vi konserverer vores minder, så de kan tages frem og nydes i små romantiske portioner.
Giv dit gamle møbel patina ved først at lægge en grå tone under, mal dernæst med f.eks. en støvet grøn, og slib til sidst tilfældigt på kanterne.
Se gør det selv guides på Flugger.dk
Nydelse bliver igen en del af livet.
En ny tilskyndelse til at følge lysten spirer i det skjulte.
Måske med det resultat at vi giver efter for trangen til et stykke eksklusivt chokolade.
Og tillader os at bruge lang tid på at opdage, hvordan den mørke- brune chokoladebønne fylder sanserne med velvære.
Vi værdsætter nydelsen af materiel luksus, både når det gælder indretning og mad. Ikke som en ekstravagant og dekadent gestus, men som noget sanseligt og livgivende.
Tænk på et blåbær, der ikke blot indeholder vitaliserende antioxidanter, men som forener sundheden med skønheden i en sødmefyldt, sanselig oplevelse.
Det føles næsten som noget, der bør foregå bag lukkede døre, så sensuelt og pirrende er det.
Rejser, der bringer os i kontakt med det oprindelige lader os inspirere af pulsen og ægthede fra steder fjernt fra os selv.
Instinktet for fri leg og spontan udfoldelse ligger dybt i vores hjerter, og naturen inspirerer os til at give los.
Vi bliver lydhøre over for en ny, glad og enkel musik, hvor det autentiske – at udtrykket kommer direkte fra hjertet – er vigtigere, end at musikken er flot produceret.
Etniske mønstre og en brændt farveskala bringer os i kontakt med noget oprindeligt.
Man kan næsten lugte den brændte røde jord og mærke hjertet banke.
Man behøver blot bevæge sig udenfor, for at opdage et skatkammer af materialer og toner, der lader os bringe den rå nordiske natur indenfor.
Brug materialet ben som f.eks. pynt og køkkenredskaber. det går godt til de lyse nordiske farver, og giver boligen et råt udtryk.
Indret med puder og tæpper, som har naturens udtryk – her puderne Water, Wind og Sea oats fra Dorte Agergaard med havbrus og skumsprøjt.
Vælg sten til både gulv, bord og pynt, der leder tankerne hen på strand og klipper. Saml f.eks. sten, som kan lægges i en tilfældig bunke , i et fad, en klar glasvase eller brug dem som rustikke bordkort.
Brug rå grene fra haven som enkel og rå pynt. Hvis du er endnu mere kreativ, kan du skrue dem sammen til en stige eller et stativ.
I Flügger-kollektionen, Prestige, er der masser af muligheder for at få naturen indenfor. Se temaet Sløret, hvor du kan finde inspiration til maling samt farver til væggen.
Den ultramarin blå er så mættet af blå pigment, at den nærmest drager én ved første øjekast.
Den er på ingen måder til at komme uden om.
Farven er en af de historiskekulører, som oprindeligt blev udvundet af ædelstenen Lapis Lazuli i Afghanistan gennem mere end 6000 år. Helt op til middelalderen var der ikke mange farver at anvende, når man var maler eller skulle dekorere – alle farver skulle udvindes af naturlige materialer.
Den blå farve Ultramarin var meget svær og kostbar at få fat i, og det var stort set kun de allermest velhavende, der havde muligheden. Derfor er blå igennem tiderne blevet den Royale farve - kostbar og sjælden.
I dag anvender man et såkaldt syntetisk pigment, som ikke er nær så kostbart, men stadig giver den helt unikke intense Ultramarin blå.
Som bonusinfo kan vi fortælle, at Ultramarinblå er spået til at blive en af de helt store farver i sommeren 2013, og den var i øvrigt Yves Saint Laurents yndlings farve.
Hos Flügger kan man få Ultramarin blå maling, så du selv kan opleve den helt unikke, dybe og intense stemning.
Ultramarin indbyder til en sofistikeret og stilren indretning – her kommer mange af vores store danske møbelklassikere helt til sin ret – specielt designs i træsorter.
Flutex 2S i Ultramarin blå, så du får den optimale intensitet og dybde i farven. Farven skal opleves i en meget mat udgave, som giver en puddermat overflade, men til gengæld er lige så delikat og sart, som den er sjælden og unik – man må jo som bekendt lide for skønheden.
Fiona wallpaper designer
Helene Blanche har designet to af vores smukke kollektioner - Nordic Blossom og Nordic Leaves. Hun er omringet af tapet i det daglige, i den berømte Tapet Café i København, som hun ejer. Oprindeligt er Helene tekstildesigner, uddannet fra Central Saint Martins i London.
Kig med indenfor i en bolig hvor kongstanken er genbrug, hvor præmissen er gør-det-selv, og hvor virkemidlet er overraskelsen.
Kig med indenfor i en bolig hvor kongstanken er ”Gammelt er bedre end nyt, og gammelt der skal laves om er allerbedst”. Eva-Marie fortæller om sine mange år som samler af gamle sager, og om sin særinteresse der i høj grad handler om at ændre på udseendet af gamle ting og møbler. En interesse der har givet sig udslag i flere bøger inden for livsstilsområdet, bl.a. Flot Skrot på Gyldendal, og en brevkasse i Boligmagasinet. Eva-Marie arbejder som stylist, skriver boligreportager, indretter for private og holder foredrag om tendenser og farver. Hun fortæller: ”Jeg tænker at min tilgang til mit fag er mangfoldig, jeg er optaget af de lidt skæve løsninger og udtryk, og har altid synes det var sjovere at lave tingene selv end at købe dem fra nye.”
Boligen på ca. 150 m2 ligger på en villavej i centrum af Ringsted. Villaen er klassisk, gråpudset, med store palævinduer og
med en søjle ved indgangen der underbygger det klassiske og lidt spidsborgerlige. Oprindeligt var boligen moderniseret i en 70’er agtig stil, med masser af sænkede lofter, avoacadogrøn sanitet og savsmuldstapet alle vegne.
Når man træder ind i boligen i dag er udtrykket væsentligt ændret, og tonen er tilbagelænet, lidt rå, og præget af et bourgoiser-bohemet udtryk hvor de småborgerlige kongelige porcelænsplatter bliver holdt stramt i skak af en gammel ladeport, print med asiatiske
dameansigter og en væg tapetseret med gamle breve. Enkelte steder er udtrykket skævvredet med designede ting, men helst hvor designet har et historisk udtryk, som Morten Voss’ beton bord med barok ben og Phillp Starcks Louis Seize ghost stole i empirestil, og helst i et komplekst udtryk, der stopper forudsigeligheden. ”Jeg tænker det er en svær balancegang at indrette sig uden at skelne til hvad moden generelt udtrykker, og ser det egentlig heller ikke som et mål i sig selv. Alligevel kan jeg godt lide at min boligverden overrasker, og en del af mine impulser og min drivkraft tager altså ikke noget for pålydende eller givet.”
De fleste af væggene er malede i transparente lag, en teknik der giver et levende og lidt pudset udtryk. På flere vægge er der suppleret med tapet og rå mursten, og på en hel væg er der lavet patch work at gamle tapetrester.
Måske med det resultat at vi giver efter for trangen til et stykke eksklusivt chokolade. Gulvene i badeværelset er malet i tern med plasticmaling, og trappetrinene i gangen er dekoreret med harlekintern der er lavet af skrivepapir limet på med tapetklister.
”De fleste af mine ting er enten hentet på loppemarkeder eller fundet på underlige måder. Den store blå port havde i mange år siddet på et faldefærdigt værksted i en baggård her i byen inden jeg fik fingrene i den, og de fleste af lamperne er enten fundet på auktioner eller på loppemarkeder. Jeg kan godt lide miljøet omkring markederne, og jeg kan især godt lide den kreativitet der bliver fremprovokeret når jeg falder over noget der skal renoveres eller justeres før det kommer til at fungere. Det meste her er skabt eller fundet ved et tilfælde, og jeg synes der er noget skønt ved den grundtanke at jeg ikke går ud og finder noget nyt og dyrt, men at jeg finder noget, og derefter omformer det til noget jeg gerne vil have.